Formand for windsurferudvalget er Bo Abrahamsson, som kan kontaktes via mail: windsurfer@baadklubben-ege.dk 
 

Windsurfing i Bådklubben Ege

Windsurfudvalget i Bådklubben Ege, blev nedsat på generalforsamlingen i 2018.

Afdelingen er oprettet, da forholdene omkring EGE er fantastiske til windsurfing.

Der er gode parkeringsforhold tæt ved vandet, toilet- og badefaciliteter er i top, en stor græsplæne til at rigge sejl op på 5 m. fra vandkanten, legeplads og bålplads til familiehygge og ikke mindst gode vindforhold, når vinden blæser fra vestlige retninger (hvad den tit gør i Danmark).

Et par lokale windsurfere så derfor en mulighed for at være en aktiv del af et klubliv, der også kan rumme og fremme windsurfing lokalt i Strøby Egede.

Formålet er først og fremmest at fremme mulighederne for at dyrke windsurfing lokal. Dernæst at lokke flere windsurfere til, så de også får øjnene op for spottet, så vi kan blive flere på vandet, og dermed også flere der kan nyde det sociale liv, der følger med som surfer.

Som det er nu, er vi ikke er mange til at løfte opgaven, og vi har ikke klub- eller skoleudstyr. Derfor kan vi ikke tilbyde decideret undervisning. Vi er dog altid klar til at rådgive og hjælpe, når vi sejler sammen. Vi kan ligeledes være behjælpelige med kontakt til gode undervisere her på Sjælland.

I takt med at der kommer flere medlemmer, vil vi arbejde for at etablere opbevaring af klub- og privatudstyr og evt. Surfskole.

Har du eget udstyr, så kom endelig forbi og tag en tur på vandet med os. Du kan altid følge med i, hvornår der er nogen på vandet i vores Facebook gruppe Strøby Egede Surfers (SES), som du finder her: https://www.facebook.com/groups/349639612123582/

Vi SES på vandet!

 

Nyheder

Instagram

Loading